Vores nuværende vision og arbejdsgrundlag

Ideen -og tanken bag et Kunsthåndværker Hus/Gamle Håndværk i Odense
Odense har en lang og gammel tradition for alle former for håndværk men mange af disse eksisterer ikke mere. Det gælder for alle byer i Danmark, men Odense og Fyn skiller sig lidt ud på flere punkter. Odense Stålskibsværft (senere
Lindø) rummer det meste af den gamle ”sorte” håndværker kultur og Odense Glasværk tilsvarende indenfor glaspusteri og glasmagere samt alt det der knytter sig dertil.
I de seneste par år har vi lært betydningen af, at de gamle håndværk fortsat kan praktiseres og efterspørges, ikke mindst understreget af brandene i Notre Dame, Paris og Børsen i København. For at kunne genopføre dem på samme måde som de stod, har de gamle håndværk haft en væsentlig betydning. Tilsvarende har mange gamle bygninger, fredede som ikke fredede, gennem årene gjort brug af gammelt solidt håndværk.
At det også kan være populært at opleve de gamle håndværk, kan man se der hvor gamle håndværk vises, i f.eks. Den Fynske Landsby, Jernalderlandsbyen Odins Odense, Møntergården, Det gamle træskibsværft i Middelfart og Frigg Lauget i Odense.
Søgningen til de nutidige håndværkerfag er særdeles mangelfuld, bl.a. fordi børn og unge mennesker ikke kan se nogen status i at kunne et godt håndværk. Det på trods af førnævnte udstillinger, som vi så også kan konstatere har en alt for
lille men dog stigende appeal hos befolkningen.
Sidst men ikke mindst har vi en alt for stor gruppe af unge, der ikke kan finde sig til rette på arbejdsmarkedet. Deres muligheder er begrænsede. Dels fordi de bl.a. har svært ved at fastholde interessen eller af fysiske årsager. Resultatet er at de så ikke kan tjene deres egen løn. De kan, med den rette vejledning og økonomi, hjælpes til at få ekspertise og arbejdslyst. Det findes der efterhånden mange gode eksempler på.
F.eks. startede nogle ildsjæle for mere end 10 år siden et nyt Glasværk i Odense. Det var et socialøkonomisk projekt, med det formål at aktivere de gamle glaspustere og glasarbejdere. Derigennem kunne man bruge den gamle ekspertise til at inspirere og uddanne nye. Det blev en succes, når man ser på hvor mange udsatte unge mennesker, der var ”igennem” glasværket. Mere end 50% af dem er fortsat på arbejdsmarkedet til normal og overenskomstmæssig løn.
Desværre kunne Glasværket, trods en stor opbakning fra såvel erhvervslivet som de offentlige myndigheder, ikke
overleve. Da det var godt i gænge, trak ildsjælene sig naturligt, dels grundet alder men også fordi de mente nye kræfter skulle til, for at sikre en fortsat udviklingen. Desværre viste de nye kræfter uvidenhed om ideens betydning, men også manglende respekt for økonomien. Dermed kunne de ikke videreføre og udvikle projektet, så det gik konkurs.
Ikke så længe efter fandt nye ildsjæle sammen med de gamle ildsjæle. Men desværre blev boet efter Glasværket solgt, før vi var helt på benene. Det holdt os ikke tilbage, så vi redefinerede projektet og har i dag en bredere platform at bygge på. Denne kan aflæses i det forretningsoplæg der er udarbejdet samt den opbakning projektet fagligt har modtaget. Projektoplægget skal alene ses som et oplæg, der nu skal tilpasses virkeligheden.
Vi har etableret en støtteforening med bestyrelse og nu ca. 30 medlemmer. Ligeså har vi haft en professionel drøftelse med Holmegård Glasmuseum, der i dag driver et miniglasværk med succes. Bl.a. med en tidligere socialøkonomisk elev fra Odense ny Glasværk. Han er nu er færdiguddannet! De har givet os et kvalificeret oplæg på, hvad et fuldt funktionelt miniglasværk i Odense vil koste, med nye moderne maskiner. Dermed kan vi vurdere hvad brugt udstyr kan/vil koste.
Det har vi arbejdet meget med i de sidste 2 år, så nu er det den økonomiske support der skal til, for at vi kan komme videre. Derfor sidder du lige nu og læser dette, fordi vi håber du er en af dem, der kan se ideen og vil gå i dialog med os realiseringen. Det ser vi med forhåbning frem til at høre nærmere om.
Med venlig hilsen Arbejdsgruppen